Familiedrevet hundehotel
med kærlighed til hunde gennem 30 år
Vibeke
Vibeke er daglig leder, medejer og uddannet dyrepasser. Hun har arbejdet hele 33 år i Aalborg Zoo, hvor omsorg og kærlighed til dyr altid har været en naturlig del af hverdagen. Med opstarten af hundehotellet valgte Vibeke at sige farvel til zoo og i stedet følge sin store passion – at give hunde en tryg og kærlig ferie på fuld tid.
Julie
Julie, som er ejerparrets datter, arbejder fuldtid på hundehotellet og har været en del af teamet helt fra starten i 2015. Hun har stor erfaring med dyr og er særlig dygtig til håndtering af hunde. Tidligere har hun arbejdet som weekendmedhjælper i Aalborg Zoo, og hun har desuden været aktiv springrytter gennem flere år.
Julie er uddannet salgsassistent fra Plantorama og har suppleret sin faglige viden med hundeholderuddannelsen fra DKK.
Lars
Lars blev headhuntet til os i 2015.
Han er uddannet dyrepasser fra Aalborg Zoo, hvor han afsluttede sin eksamen med et flot 12-tal.
Lars er kendt for sit rolige sind og sin store kærlighed til hunde. Hans vigtigste opgave er at sørge for daglige gåture og skabe et trygt, stimulerende og berigende miljø for alle hundene hos os.
Gert
Som medejer er Gert ikke fast tilknyttet den daglige drift, men han dukker ofte op på hotellet, hvor han giver en hånd med og hilser på både to- og firbenede gæster.
Mange kender ham derfor som et smilende og hjælpsomt ansigt hos Aalborg Hundehotel.
Vi er miljøcertificeret
Vi samler op efter hundene og kommer det i container, hvorefter det afhentes af renovationsfirma Marius Pedersen. Se certifikat.